Koncert

Koncert

Koncert

Tirsdag 3. december 2024, kl. 19:30
Jetsmark Kirke, Kvorupvej 94, 9490 Pandrup

Tirsdag den 3. december klokken 19.30 byder Trioen Bach, Bech og Buxtehude på julemusik i Jetsmark Kirke. Trioen består af organist og komponist Elisabeth Bech, saxofonist Pia Munch og sopran Annette Bo Nielsen.  Trioen byder på et spændende og varieret program, der stemmer sindet mod den kommende højtid. Trioens navn afspejler nogle af de komponister, som vil være at finde i programmet, der blandt andet byder på arier fra Bachs Juleoratorium og Händels Messias. Programmet vil også indeholde fællessalmer, hvor publikum får mulighed for at musicere sammen med trioen.



CV for trioens medlemmer, Trioen Bach, Bech & Buxtehude:

 
Elisabeth Dorthea Cecilie Bech er organist og korleder ved Gistrup og Gunderup Kirker. En stilling hun har bestridt siden 2005. Elisabeth er uddannet med P.O. eksamen, Vestervig Kirkemusikskole, 1996. Kirkemusikalsk Diplomeksamen, Nordjysk Musikkonservatorium, 2005 og en delvis bachelor i rytmisk kirkemusik, Det Jyske Musikkonservatorium fra 2012-2015 med hovedfagene orgel og klaver samt rytmisk korledelse. Elisabeths professionelle løbebane startede meget tidligt og udover sine uddannelser som organist, har Elisabeth uddannet sig som kirkesanger, hvilket giver hendes evner som kordirigent en yderligere dimension. Elisabeth har et mangfoldigt virke som organist og kordirigent og er selv både arrangør og komponist.
 

Saxofonisten Pia Munch er klassisk uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium hos Kasper Hemmer Pihl, Claus Olesen og Johannes Thorell.
Ved siden af sin konservatorieundervisning har hun været på flere masterclasses både i Danmark og udlandet. Bl.a. Spanien, Norge, Sverige samt Frankrig på L'Université Européenne de Saxophone.
Det musikalske repertoirekatalog spænder meget bredt, og tæller næsten alt fra barok til nykomponeret musik, og med flere uropførelser i bagagen.

Pias mål er at få saxofonen til at fungere naturligt i alle typer musik. Både som solist og i diverse ensembler kommer det mangeartede musikerskab til syne.

Pia bliver ofte brugt som kirkemusiker, men ses også på diverse festivaler, enten i faste ensembler eller i ad hoc projekter

 

Annette Bo Nielsen er uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium samt ved Teater- och Operahögskolan i Göteborg. Hun har et mangefacetteret virke både som kunstner og pædagog. Som solist ved symfonikoncerter, oratorier og messer, samt ved talrige koncerter i kirker, koncertsale og festivals. I en årrække solist ved Nordjysk Operakompagni samt assistent på Den Jyske Opera. Fast koncertsamarbejde med Michala Petri, Gunhild Donslund, Lise-Lotte Kristensen, Lars Sømod m.fl.
Lektor i klassisk sang ved Nordjysk Musikkonservatorium 2004 – 2014. Initiativtager og medstifter af Nordjysk Sangselskab 2001 – 2016. Aktuelt sanglærer ved Thy Sangskole, Vestervig Kirkemusikskole, Hjørring Musiske Skole samt projektleder for Sangkraft Hjørring.


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Jetsmark kirke

Kvorupvej 94 9490 Pandrup

Jetsmark kirkecenter

Jetsmark kirkevej 15  9490 Pandrup

 

Jetsmark.sogn@km.dk

98 24 71 36