
Sogneudflugten d. 4. maj 2023
Vi starter kl. 9.00 fra sognegården, og kører ud til ”Lille Vildmose”, hvor vi måske kan opleve ræve, ørne, vildsvin, krondyr, elge, europæisk bison eller bare opleve det fantastisk rige fugleliv. (Husk endelig kikkert). Derefter videre til Rebild Bakker, hvor vi indtager frokosten på Restaurant Rebildhus. Derefter sydover mod Hadsund, og næste stop er ved Mariager Klosterkirke. Den blev bygget i 1460-1480 og tilhørte Birgittinerordenen med nonner og munke.
Bagefter er der mulighed for at komme et smut ind i ”Rosenhaven” i Mariager, der byder på 400 forskellige rosensorter i alle størrelser, farver og dufte. Så er vi på vej hjemover, men gør et hold ved Vebbestrup IS. Nu står det jer frit for hvor stor en is, I vil købe til vores medbragte kaffe. Undervejs vil der blive informeret om historiske steder i Himmerland. Vi er hjemme omkring kl. 17.oo igen. Udflugten koster 200 kr.
Venligst Jetsmark Kirkes aktivitetsudvalg.