Højskoleformiddag | Jetsmark sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højskoleformiddag

Dato
Torsdag d. 2. februar 2023, kl. 10:00
Sted
Jetsmark Sognegård, Bredgade 98, 9490 Pandrup

Henning Ringgaard Lauridsen udgav i 2019 ”Ved jorden at blive”. En vestjysk slægts- og danmarkshistorie 1661-1984. Bogen har udgangspunkt i foredragsholderens egen slægt i Vestjylland, og læseren får indblik i jævne menneskers levevilkår op gennem vores historie. Familiernes liv flettes tæt sammen med livet i lokalsamfundet, og der knyttes tråde til afgørende begivenheder på landsplan. Vi skal høre om de mange forandringer, vi som vi danskere har gennemlevet siden vores bedsteforældres tid: besættelsen; den lille grå Ferguson, der afløste hestene; landsbyskolen, der måtte vige for centralskolerne; mælkekusken og damen på telefoncentralen; tøjet fra Dalls Varehus; pjecen Hvis krigen kommer, der varslede kold krig; pigtrådsmusik, Thy-lejr, nye uddannelsesmuligheder… alt sammen hændelser, der ligger som erindringsstumper hos de fleste af os.