×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 8. august 2019, kl. 19:30

Kolorit har siden 1989 været garant for en helt unik lyd, der blander den latinamerikanske kormusik og de skandinaviske sange. Tonesproget er hentet fra den særlige nordiske klang med inspiration fra både verdensmusikken, jazzen og det folkloristiske. Kolorit har vundet flere internationale priser og har repræsenteret Danmark ved korfestivaler i hele verden.  Kolorit består af 18 sangere og dirigent Niels Græsholm og basen er Østerbro i København. Under koncerter synges der uden noder og på originalsprog, uanset om det er cubansk, argentinsk, venezuelansk, svensk eller dansk.    

I dette 30. jubilæumsår synger Kolorit en række koncerter i ind – og udland.  I påsken gik turen til Gotland og i april sang kolorit koncert i korfestivalen Syng Sydfyn. Det er nu 4. gang ensemblet besøger Vendsyssel.

 

Koret ledes af Niels Græsholm, der er en efterspurgt stævneinstruktør, kor-coach, arrangør og komponist med speciale i jazz og etnisk musik. Han underviser i korledelse og arrangement på Københavns universitet. Niels Græsholm er uddannet musikpædagog fra Det Kongelige Danske musikkonservatorium og korpædagog fra Musikhøjskolen i Göteborg. Herudover har han studeret jazz og latinamerikansk musik i New York.

 

NB: Gratis halv times rundvisning i Jetsmark kirkes unikke kalkmalerier kl. 18.45 ved sognepræst Michael Berg

 

Program:  

Bruremarsj fra Valsøyfjord – trad. norsk, arr.: Henning Sommerro (1952)/Grete Pedersen (1960)  

To viser af Olle Adolphson (1934-2004) - Rättnu min tid - Nu har jag fått den jag vill ha – arr. Kjell Oscarsson (1956)  

To salmer af Grundtvig (1783-1872) arrangeret af Niels Græsholm (1958) - Kirken den er et gammelt hus – L. M. Lindeman (1812-1887) - Du, som går ud – Melchior Franck (1580-1639)  

Fra Cuba: Comienzo y final de una verde mañana – Pablo Milanés (1943), arr.: Conrado Monier (1955) - Tiempo para un tiempo – Roberto Valera (1938), arr.: Conrado Monier Ire a Santiago – tekst: Federico Garcia Lorca (1898-1936), musik: Roberto Valera  

Tre danske folkeviser arrangeret af Niels Græsholm: En yndig og frydefuld sommertid - Urtegården - I elverhjem  

Mata del Anima Sola – tekst: Alberto Arvelo Torrealba (1905-1971), musik: Antonio Estévez (1916-1988)  

Så länge skutan kan gå – Evert Taube (1890-1976), arr.: Gunnar Eriksson (1936)  

Nada – tekst: Horacio Sanguinetti (1914-1957), musik: José Dames (1907-1994), arr.: Eduardo Ferraudi (1964)  

To brasilianske sambaer arrangeret af Niels Græsholm O Pato – Jaime Silva & Neuza Teixiera Tumbalele – F. Neto, M. Neves, J. Reis  

La Aclaradora – Raúl Carnota (1947-2017), arr.: Mario Witis (1977-2000)

Sted
Kvorupvej 94, 9490 Pandrup, Danmark
Pris
100