Det skal du huske

Klik her for at se hvad folkekirken skriver. Du kan altid ringe til 98247136 for at tale med præsterne, Michael Berg og Birgit Lundholm Jensen.

I dagene efter et dødsfald, er der mange spørgsmål og en række praktiske forhold, pårørende skal forholde sig til. Her får du en kort oversigt over de vigtigste.

Bedemand

De fleste henvender sig til en bedemand, for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Det er dog de pårørendes eget valg. Man kan godt selv sørge for noget eller alt det praktiske, der skal ordnes.

Da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes meget uvant på få dage, oplever de fleste, at det er godt at få hjælp til det praktiske. En bedemand kan hjælpe med mange af de efterfølgende ting, som skal ordnes efter et dødsfald.

Anmeld dødsfald - dødsattest

Efter et dødsfald, skal en læge tilse afdøde og skrive dødsattesten. Lægen anmelder dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, som er sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, som afdøde havde bopæl i.

Begravelse eller bisættelse

De pårørende, eller bedemand, skal anmode om begravelse eller bisættelse. Hvis de pårørende har kendskab til afdødes ønsker, har de pligt til at følge dem. Det gælder fx ønsket om begravelse (kistebegravelse på kirkegården) eller bisættelse (kremering og efterfølgende urnenedsættelse). Anmodning om ligbrændning og begravelse udfyldes ved hjælp af NemID på www.borger.dk

Kirkelig begravelse

Når en præst medvirker, kaldes det en kirkelig begravelse eller bisættelse. Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen, med mindre afdøde har givet udtryk for andet. Ønsker man kirkelig begravelse eller bisættelse, tager man kontakt til kirkekontoret eller præsten på 98247136 for at aftale tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen.

Samtale med præsten

Før begravelsen eller bisættelsen taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man højtideligheden, vælger salmer og fortæller præsten om afdøde. I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg. Se også venstre spalte om tilbud om sorggruppe.

Ikke medlem

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, ses det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken. Vedkommende kan således ikke få en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat i et kapel. Det er de pårørende selv, der står for ceremonien. Her kan man  eventuelt tale med bedemanden, om det praktiske arrangement.

Gravsted

De pårørende skal vælge gravsted. Tidligere stod valget mellem et traditionelt gravsted og fællesgrav eller plænebegravelse. I dag har mange kirkegårde forskellige typer gravsteder både til kister og til urner. Mange steder tilbyder kirkegårdens ansatte at vise de pårørende rundt på kirkegården. Man kan også få dispensation til at blive bisat et andet sted end kirkegården, eller få sin aske spredt over åbent vand.