En kalk består af tre dele; foden, skaftet og skålen. Kalken er det bæger, som benyttes i kirken ved nadveren, som Jesus benyttede skærtorsdag aften ved nadverens indstiftelse. Den indeholder vin (eller saft) ”Kristi blod”. I en tid i romersk-katolske kirker, var det kun præsten der drak af vinen. Senere drak menigheden af den samme kalk, men i nyere tid, er det blevet sådan, at alle altergæsterne benytter et alterbæger (kaldet særkalke). 
Disken er en flad skål til nadverbrødet (oblater). Disken er det fad som bæres rundt til altergæsterne med alterbrødet på.

Kanden med oblatæsken har indskriften;  

”Skænket af Anders Chr. Hansen. Hønsholm til Jetsmark kirke 1939”. 
De er fremstillet af sølv. På kandens låg og på æskens låg ses et konsekrationskors, også kaldet et viekors, som er symbolet (foruden den kristne symbolik) for de fire verdenshjørner og de fire jævndøgn: forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn og vintersolhverv. 

Konsekrationskorset er et ligearmet kors, der er indskrevet i en cirkel og kendes fra bronzealderen. I middelalderen blev det anvendt som indvielseskors på kirkebygninger. 
Kanden er til ekstra vin til altergang, og oblatæsken anvendes til at opbevare ekstra alterbrød i.

Alterbordet er fra ca. 1600. Panelerne er af lyst lakeret fyr med rektangulære felter, tre på
forsiden og to i hver side. Profilerne i felterne er belagt med bladguld. 

Kirken havde ikke nogen alterdug efter kirken blev restaureret i 1962 – 1963, hvor det gamle inventar blev fjernet. En alterdug kom dog på igen efter den sidste restaurering. Nuværende alterdug indvies i 1991. Den er skænket og kniplet af Ellen Gade, Aabybro og af Ingeborg Christensen, Pandrup.  Begge er døtre af afdøde pastor Pedersen, som var præst ved kirken fra 1923 – 43. Mønsteret på alterdugens bort har skiftevis livstræet og korset som motiver.

På alteret ligger Den danske salmebog, Den danske alter bog samt Ritualbogen.

De bærer hver især en indskrift:
 
Matt. 7, v. 7;
Bed, så skal der gives jer; 
søg, så skal I finde; 
bank på, så skal der lukkes op for jer
  

Den danske salmebog nr. 303.
Kom, Gud Faders Ånd fuldgod,
kom med ild, med kraft og mod,
saligt smil og himmelsk gråd,
stat os bi med råd og dåd!

2. oktober 2005 til høstgudstjenesten indvies sølvvase nummer to til alteret. Ved held og detektivarbejde lykkedes det, at få identificeret en makker til den sølvvase, som Jetsmark kirke fik skænket sidst i 19-firserne. Ejeren, som før nævnt, én af menigheden, valgte at skænke denne som en gave til udsmykning af kirken. Nu er der blevet fin symmetri på alteret med en buket til hver side af krucifikset.

Langfredag fik kirkens krucifiks en tornekrans omkring sig.
Traditionen er at Påskedag til højmessen kl. 10.30, går menighedsrådet i procession gennem kirken sammen med præsten, hvor alt bæres op, og alterbordet gøres klar. Det gælder både de store lysestager, den 7-armede lysestage, sølvvaserne med påskeliljer, krucifiks, den store bibel, kalken, disken, kanden og oblatæsken og præstens ritual bøger. En smuk tradition.

Den smukke minde-/kisteplade, der hænger i nordsiden af korbuen, har været påsat kisten med Provst Hans Lukassen Paludan (præst i Jetsmark kirke 1650 – 1676). Kisten har stået i en gravkælder under korets / apsis gulvet. Gravkammeret er i dag lukket og nedgangen er sløjfet.

Inskriptionsteksten på mindepladen er:

………………………………………..
HER UNDER ER I HAABET
HENLAGD DEN HEDERLIGE OG VELLÆRDE
NU SALIGE MAND
H. HANS LUCASSØN PALUDANUS
SOM EFTER AT HAND AAR 1620 DEN 23. JANUAR
VAR FØD I WIBORG AF FORNEMME
ÆGTEFORÆLRE
FADEREN DOCTOR LUCAS PALUDANUS
MODEREN MAREN POP
BEGGE I HERREN HENSOFVEDE
VANDREDE MED GUD I SANDHEDS FRYGT OG
BOGLIGE KONSTERS ØFVELSE
INDTIL HAND 1650 BLEF KALDED TIL FREMDELIS AT VANDRE
FOR GUD I HANS MENIGHEDS OPVARTNING HVILKEN HAND
SÆRDELIS UDI JETZMARK MED ORDET OG SACRAMENTERNE FØDDE
UDI 26 AAR SÆRDELIS MED OPSINN OFVER ALD
HVETBOE HERRED BETJENTE IMIDLERTID UDI 16 AAR
BEREGNEDE TIL AAR 1676 DEN 12 OCTOBER
DA HAND SALIGEN ENDTE SIN UDLÆNDIGHEDS 
FÆRD OG INDVANDREDE TIL SIT RETTE
HJEM OG BOLIG I HIMMELEN.
…………………

Den næste store forandring gennemgik Jetsmark kirke i tiden 1961 til december 1963, under en omfattende restaurering og hovedistandsættelse. Det hele var ledet af arkitekt  m.a.a. Palle Lønborg Friis fra Hjørring, og arbejdet blev udført af lokale håndværkere. Det svampeangrebene trægulv afløste et klinkegulv belagt med Hasle ”ovnudfald”, og de ligeledes svampeangrebene bænke afløstes af løse stole, udført efter tegninger af arkitekt m.a.a. Kaare Klint.  

Tag såvel træ som bly, vinduer og døre med samt alterskranke og knæfald og løst inventar fornyedes, medens det gamle fyrretræsbeklædte alterbord fik fjernet velourbeklædningen og fyrretræspanelerne blev afsyret. Kirken blev dengang opvarmet ved centraloliefyr med maskinrum i den nærliggende graverbolig (nu Graverhuset). Pastor Michael Berg udtalte dengang; ”Kirkerummet er restaureret i en meget enkel stil. Intet overflødigt pynt skal aflede opmærksomheden fra hvælvingernes malerier”.

Kirkens udtjente pulpiturorgel fra år 1900 var placeret i tårnrummet, og det udskiftedes også, da det havde noget ”utøj” i træværket. Det blev erstattet med et nyt orgel bygget af Th. Frobenius og sønner, Kongens Lyngby i 1964, og blev anbragt på gulvet i kirkeskibet lige efter tårnbuen på sydmuren. Det var et ”type-orgel” og dermed menes et serieproduceret orgel, og derfor ikke et orgel, som var bygget lige til dette kirkerum.  

I 1995 indledtes den næste omfattende restaurering af Jetsmark kirke, og det var en restaurering til ca. 8 mio.kr. Det var opdelt i flere etaper med udvendigt og indvendigt arbejde. Det udvendige startedes op i 1995 og var den 1. etape. Det startede med nedtagning og omsætning af yderstenene på apsis og på hele sydmuren og tårnet blev grundigt ordnet: renset helt til bunds, udskiftning af mursten, hvor det var nødvendigt og spændebånd med jernankre på alle led i to etager. Årsagen til det store arbejde var, at murværket i apsis var meget mørt. Samtidig var vægten fra tag og hvælvinger så stort et pres på ydermuren, så syd og nord murene nu afveg 8-9 cm fra det lodrette plan. Hvis der ikke blev taget vare på det, kunne det senere få katastrofale følger. Udgravninger sidst i 1500-tallet ned til grav kælderen under Jetsmark kirke, som befinder sig under apsis og koret, kan også have påvirket stabiliteten på hvælvingerne, samtidig med at grave på kirkegården dengang lå meget tæt på kirkemuren. Det var jo det fineste sted på kirkegården, var jo at blive begravet i ”tagdryppet”.

Gravkælderen / kammeret findes stadig under kirkens gulv, hvor der er et antal kister placeret, men nedgangen er lukket. De fleste af de store gravsten, der ligger uden for kirken på nordsiden, har ligget i kirkens gulv. 

I stedet for at genopføre stræbepiller op ad sydmuren, ville man forsøge sig ved, i loftsrummet, at lave en stålkrans med bånd ud til tagkonstruktionen, så det store tryk kunne centreres i stålkransen. Stålkransen var ideen, men det viste sig, at den i praksis ikke kunne udføres. Ydermuren på hele sydsiden blev sat om. Det er det eneste der er gjort for at stabilisere muren. Ved at lægge stålkiler ind med ekstra udfyldning i revnerne i hvælvingernes mure, kunne det repareres, og man vidste det havde stor betydning for kirkens akustik, at de store hvælvinger stod i spænd. Taget blev omlagt i 1962, så efter justeringer til denne restaurering, var tagkonstruktionen i orden. 
 
2. Etape omfattede istandsættelse af tårnets ydre flader, ankre og ankerbånd, samt stort fugningsarbejde ved kvaderstens beklædningen og i munkestensmuren. Jernbånd gennem tårnet på alle led i to etager. 

3. Etape i 1999 bestod af restaurering af inventaret i kirken og med rensning af kalkmalerierne, som skulle bevare kirkerummets eksisterende gamle senmiddelalderlig karakter. Ved kirkesynet (tilbage i 1979) fandt man ud af, at tilstanden på kalkmalerierne var utilfredsstillende. Der var både fugtpletter og nogle steder skallede det af på grund af ”saltsprængninger". Duemøg oven på hvælvingerne (derfor kan vi ikke have duer til at bo på loftet) indeholder salte, og de salte trænger gennem muren, og derved "sprænger" de det bemalede kalklag af til sidst. Den kalkede overflade smuldrer og drysser ned, fordi den er gået i opløsning. Saltsprængninger er kalkmaleriernes værste fjende. 
Nedbrydningen af de smukke kalkmalerier skyldes oftest, at det er vejr og vind der sætter sit præg, men i Jetsmark kirke er det anderledes. Eftersom der også er mange arrangementer i kirken, er det fugt og opvarmning der gør udslaget, og dermed er der stor brug for varmen i radiatorerne, og den varme er ødelæggende for kalkmalerierne.  

Så derfor blev der igangsat en større undersøgelse fra Nationalmuseets side inden håndværkerne gik i gang. Minutiøst gennemgik Nationalmuseet kirken, og fotograferede de mange kalkmalerier, så intet kunne gå tabt under restaureringen, hvor det blev beregnet, at der skulle bruges 106 fulde arbejdsuger til arbejdet inden i kirken. 

Tekst og foto: Mona Filtenborg Buhl